Euforisk Magnussen: Jeg ved ikke hvor det kom fra
Kevin Magnussen ligger efter de otte første løb i årets Formel 1-sæson på 11.-pladsen i VM-stillingen med 14 point. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Lisi Niesner/Reuters
Danskeren fik oprejsning efter en sløj periode med en femteplads i kvalifikationen til søndagens grandprix.
Det var en næsten mundlam Kevin Magnussen, der efter kvalifikationen til søndagens Formel 1-grandprix i Østrig blev bedt om at forholde sig til, at han havde sat femtebedste tid.
- Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men det var fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger en nærmest uforstående Magnussen til TV3+ med et kæmpe smil på læben.
Haas-køreren må på grund af en placeringsstraf for en skiftet gearkasse starte som nummer ti søndag, men femtepladsen i lørdagens kvalifikation falder på et tørt sted.
Magnussen og resten af Haas har i det meste af sæsonen kæmpet med at få fart i dækkene, og danskeren kalder lørdagens resultat for et stort løft for holdet efter en række skuffende løb.
- Nu må vi se, hvad der sker i morgen (søndag, red.), men det her er en god dag, siger Kevin Magnussen til TV3+.
Femtepladsen er danskerens bedste kvalifikationsresultat indtil videre i 2019.
Søndagens grandprix er sæsonens niende og køres på Red Bull Ring i østrigske Spielberg.
Kevin Magnussen ligger efter de otte første løb på 11.-pladsen i VM-stillingen med 14 point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker