Europa League: Danskerklub henter udesejr og avancerer
Guingamp med Lars Jacobsen og Jonas Lössl er videre i Europa League efter sejr over græske PAOK Thessaloniki.
Den danske landsholdsspiller Lars Jacobsen begik straffespark torsdag aften i Europa League, men det kommer han og holdkammeraterne i franske Guingamp sig nok hurtigt over.
Danskerklubben, som havde både Jacobsen og målmand Jonas Lössl på banen i hele kampen, vandt nemlig 2-1 ude over græske PAOK Thessaloniki.
De to hold var i direkte duel om en billet videre til 1/16-finalerne i Europa League, og uafgjort havde været nok for det franske hold, der vandt det første opgør mellem de to klubber og dermed ville være bedst, hvis holdene med uafgjort torsdag var endt med otte point hver.
Guingamp kom foran efter bare syv minutter ved Claudio Beauvue, og så skulle grækerne bruge to mål for at avancere.
Lars Jacobsen hjalp dem på vej et kvarter senere, da dommeren dømte straffespark mod danskeren for hånd på bolden. Stefanos Athanasiadis udnyttede det tilbud.
1-1 holdt helt frem til syv minutter før tid, hvor Claudio Beauvue blev helten for de franske gæster, da han nettede til slutresultatet 2-1.
Guingamp bliver toer i gruppe K, som vindes af Fiorentina, selv om italienerne overraskende tabte torsdagens betydningsløse hjemmekamp til Dinamo Minsk med 1-2.
Tyske Wolfsburg fik også klemt sig videre i turneringen, da holdet uden Nicklas Bendtner i truppen vandt udekampen mod franske Lille 3-0.
Landsholdsspilleren Simon Kjær spillede hele kampen for Lille, der skuffende slutter sidst i gruppe H. Wolfsburg følger Everton videre til 1/16-finalerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker