Europa League-eventyr fører til flot Esbjerg-regnskab
Superligaklubben Esbjerg kunne mandag fremlægge årsresultatet med et smil på læben.
Vestjydernes regnskab viser således et overskud på 32 millioner kroner før skat. Sidste år var resultatet et underskud på 11,4 millioner kroner. Det giver en forbedring på 43,4 millioner kroner.
Det er først og fremmest Esbjergs Europa League-eventyr, der har skæppet i klubkassen.
- Den stigende omsætning skyldes hovedsageligt indtægter ved at deltage i Europa League og øgede tv-indtægter fra en hel sæson i Superligaen. Vi nød godt af, at Esbjerg med de gode sportslige resultater i foråret nåede op på en fjerdeplads.
- Ligeledes har indtægterne ved spillersalg været højere end forventet, siger Esbjergs økonomidirektør, Kent Ernst Hansen, i en pressemeddelelse.
Klubben solgte blandt andre landsholdsspilleren Martin Braithwaite til franske Toulouse.
Omsætningen i selskabet bag fodboldklubben er mere end fordoblet til 107,5 millioner kroner fra 52,6 millioner kroner i 2012.
Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets afslutning 31,5 millioner kroner.
Esbjerg spillede sig på imponerende vis videre fra Europa Leagues gruppespil. I 1/16-finalen røg vestjyderne ud til italienske Fiorentina.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker