Europæisk klubkvalifikation afgøres over én kamp næste sæson
FCK tabte 0-1 til tyrkiske Basaksehir, kort før coronakrisen satte fodbolden på pause. Det danske hold skal i august forsøge at vende nederlaget til samlet sejr, når Europa League genoptages. Foto: Kemal Aslan/Reuters
Kemal Aslan/Reuters
FCK anerkender, at formaterne skal justeres for at få kampprogrammet til at hænge sammen i næste sæson.
Når de europæiske hold i næste sæson skal forsøge at kvalificere sig til Champions League og Europa League, bliver det under andre omstændigheder, end hvad de er vant til.
I kvalifikationen bliver der således kun spillet én knald eller fald-kamp i stedet for kampe både på udebane og hjemmebane.
Det oplyser Uefa onsdag efter en videokonference.
Det afgøres ved lodtrækning, hvilket hold der spiller på hjemmebane.
Undtagelsen for den nye plan er playoffrunden forud for Champions League. Den bliver stadig afgjort over to kampe.
FCK, der i denne sæson fortsat er med i Europa League, anerkender, at der er brug for at justere den internationale fodboldkalender.
Det siger Daniel Rommedahl, der er Director of Football Operations & International Affairs hos FCK, i en pressemeddelelse.
- Vi anerkender til fulde, at situationen er helt ekstraordinær, og at det derfor har været en utrolig vanskelig udfordring for Uefa.
- På den baggrund mener vi, at det er en nødvendig løsning, men at det naturligvis også forandrer turneringens natur radikalt, når man ikke længere afgør det over to kampe, men i stedet ved én kamp, lyder det.
Uefa har onsdag også oplyst, hvordan denne sæsons europæiske turneringer - herunder Europa League - skal færdigspilles.
FCK skal spille sit hængeparti - returkampen mod tyrkiske Basaksehir i Europa League - enten 5. eller 6. august, men det er endnu ikke besluttet, om FCK får hjemmebane i kampen.
Alternativt kan kampen blive spillet på neutral grund i Tyskland.
FCK skal i returkampen forsøge at vende 0-1 til samlet sejr for at sikre sig deltagelse ved et Final 8-stævne i Tyskland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker