Everton-duo er kåret til månedens bedste i Premier League
Dominic Calvert-Lewin (til venstre) og Carlo Ancelotti (til højre) er blevet hædret efter en flot september. Foto: Catherine Ivill/Reuters
Catherine Ivill/Reuters
Dominic Calvert-Lewin er månedens spiller i Premier League, mens Carlo Ancelotti er månedens manager.
Efter en forrygende start på Premier League-sæsonen er både Evertons topscorer og manager blevet hædret med priser for september.
Den 23-årige angriber Dominic Calvert-Lewin har fået prisen som månedens spiller efter fem mål i tre kampe i september.
Calvert-Lewin startede sæsonen med at levere den afgørende scoring i Evertons 1-0-sejr over Tottenham i de to holds sæsonpremiere. Herefter scorede han hattrick mod West Bromwich og et mål mod Crystal Palace.
Han har faktisk også taget målformen med ind i oktober, hvor han scorede i Premier League-opgøret mod Brighton.
Desuden scorede han 30. september hattrick mod West Ham i Liga Cuppen, og så scorede han også i sin landsholdsdebut for England torsdag.
Prisen som månedens manager i september går til Evertons Carlo Ancelotti, der førte sit hold til sejr i alle tre kampe i september.
Med sejren over Brighton den 3. oktober har Everton vundet sæsonens første fire kampe og topper den engelske Premier League.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker