Everton henter angrebskomet i Juventus
Moise Kean skifter fra Juventus til Everton. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Everton har hentet den italienske landsholdsforward Moise Kean på en femårig aftale.
Den 19-årige angriber Moise Kean fik et lille gennembrud - særligt som målfarlig indskifter - hos Juventus i den forgangne sæson, men nu er han fortid i den italienske mesterklub.
Premier League-klubben Everton bekræfter således, at den har hentet Moise Kean på en femårig kontrakt.
Juventus oplyser, at overgangssummen er 27,5 millioner euro, svarende til 205 millioner kroner.
Kean står noteret for otte mål i 21 kampe for Juventus og blev undervejs belønnet med en plads på Italiens landshold. Her scorede han to gange i tre optrædener.
Han blev i samme ombæring den første italienske landsholdsspiller, der er født i dette årtusind.
I Everton bliver han blandt andet holdkammerat med den danske målmand Jonas Lössl, der denne sommer er hentet i Huddersfield.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde