Everton henter Lukaku i Chelsea for rekordbeløb
28 millioner pund. Så mange penge har det kostet fodboldklubben Everton at hente det belgiske stortalent Romelu Lukaku hos Chelsea.
Everton meddeler på sin hjemmeside, at den har brugt det største beløb i klubbens historie for at sikre angriberen i de næste fem år. Beløbet svarer til knapt 264 millioner kroner.
Romelu Lukaku tilbragte hele sidste sæson hos Everton, men da var han udlejet fra Chelsea.
Han ser frem til at gøre opholdet permanent.
- Jeg er virkelig glad for at vende tilbage til Everton. Jeg havde det fantastisk her i sidste sæson og havde et rigtig godt forhold til manageren, formanden, staben, spillerne og fansene.
- Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg ser frem til en succesrig sæson, siger Romelu Lukaku til Evertons hjemmeside.
Belgieren scorede 16 mål i 33 kampe for Everton i sidste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned