Everton hiver Burnley-ikon ind som cheftræner
Sean Dyche skal forsøge at bringe Everton ud af den krise, holdet befinder sig i. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Sean Dyche skal forsøge at puste nyt liv i Everton efter fyringen af Frank Lampard.
Det bliver den tidligere Burnley-træner Sean Dyche, som skal forsøge at spille traditionsklubben Everton væk fra Premier Leagues nedrykningspladser, hvor holdet aktuelt befinder sig.
For en uge siden fyrede Everton cheftræner Frank Lampard, og mandag har man så på klubbens hjemmeside offentliggjort aftalen med Dyche.
Den kriseramte Premier League-klub har lavet en aftale frem til sommeren 2025 med den tidligere Burnley-træner.
Sean Dyche nåede i næsten ti år at stå i spidsen for Burnley, inden klubben fyrede ham i april 2022. Dengang lå holdet under nedrykningsstregen.
Det gør Everton også aktuelt. Liverpool-klubben har kun hentet 15 point i de første 20 kampe i denne sæsons Premier League. Det er to point mindre end Wolverhampton, som er første hold på den gode side af nedrykningsstregen.
Sean Dyche har ikke haft et trænerjob siden fyringen i Burnley.
Til gengæld har han masser af erfaring med at kæmpe for at undgå nedrykning, som ofte var jobbeskrivelsen i Burnley.
Frank Lampard blev ansat i Everton 31. januar 2022, og han nåede derfor lige knapt et år i sædet, som Dyche nu overtager.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde