Everton-målmand misser op til seks uger med skade
Evertons målmand Tim Howard misser de næste fem eller seks uger med en skade i læggen.
Premier League-klubben Everton må undvære sin faste førstemålmand Tim Howard de næste fem eller seks uger.
Tim Howard blev skadet i Evertons kamp mod Stoke 2. juledag, og han var erstattet af reserven Joel Robles, da Everton tabte til Newcastle søndag.
- Tim vil være ude imellem fem og seks uger, siger Everton-manager Roberto Martinez.
- Det er en skade i hans venstre læg. Som målmand er det ret usædvanligt at få en skade, mens man sparker til en bold, fortsætter manageren.
35-årige Tim Howard har spillet i Everton siden 2007, og han er ellers kendt som en spiller, der kan spille trods smerter.
I 2013 spillede han en Premier League-kamp til ende trods to brud på knogler i ryggen.
Everton er lige nu nummer 12 i Premier League med 21 point for 19 kampe. Holdet er kun fem point over nedrykningsstregen. Holdet har tabt sine seneste fire udekampe i træk.
Næste opgave er også på udebane, når Everton møder Hull ude den 1. januar.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde