Everton-manager håber på afgørelse i indeværende sæson
Ifølge manager Sean Dyche arbejdes der hårdt i Everton på at få styr på økonomien. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Hvis det står til Sean Dyche, kommer der en afgørelse på de nye sigtelser mod klubben, inden sæsonen er ovre.
Everton-manager Sean Dyche anerkender, at det er en udfordrende situation at stå i med de nye sigtelser mod klubben for at brud på finansielle regler.
Han håber, at der hurtigt vil falde en afgørelse i sagen.
- Hvis der kommer en afgørelse, inden sæsonen er ovre, vil det selvfølgelig hjælpe. Ingen ønsker at sidde med en følelse af, at man ikke ved, hvad der skal ske, siger Dyche ifølge NTB på et pressemøde tirsdag forud for klubbens FA Cup-kamp onsdag.
Dyche henviser til, at man ikke ønsker at stå i en situation, hvor klubben idømmes en pointstraf, efter at sæsonen er færdigspillet.
Mandag blev Everton sigtet af Premier League for at have overtrådt de økonomiske regler.
- Siden jeg kom til, er vi en af de klubber, der har brugt færrest penge på spillerkøb. Det er et udgangspunkt for, at klubben ønsker at gøre tingene rigtigt.
- Vi ender på den måde med en sanktion på banen. Vi har lavet flere fejl som klub, men det er en del af fodbolden. Som hold mister vi en del på banen, når vi skærer i ressourcerne, siger Dyche.
Hvis klubben straffes af Premier League, vil det ikke være første gang, at Everton rammes sportsligt for rod i økonomien.
I november blev Liverpool-klubben tildelt en pointstraf på ti point, fordi der havde været et samlet minus på 124,5 millioner pund i en periode på tre år frem til 2022.
Everton er af den opfattelse, at de nye sigtelser, der kom mandag, omhandler den samme periode, som klubben blev straffet for i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker