Everton straffer landsholdsmålmand efter gadeslagsmål
Jordan Pickford har undskyldt for episoden over for Marco Silva og direktør Marcel Brands. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix
Ian Kington/Ritzau Scanpix
Evertons målmand Jordan Pickford var i sidste weekend involveret i et gadeslagsmål i Sunderland.
Everton har valgt at straffe sin målmand Jordan Pickford, efter at han i sidste weekend var involveret i et mindre slagsmål foran en bar i hjembyen Sunderland.
Det skriver The Guardian.
Pickford, der også spiller på det engelske landshold, har brudt klubbens interne regler og må betale en ugeløn i bøde ifølge avisen.
Billeder på de sociale medier har vist Pickford blive trukket væk fra det, der ser ud til at være et slagsmål foran en bar. Baggrunden for slagsmålet var, at en person fornærmede Pickfords forlovede.
Billederne er blevet undersøgt internt i Everton, og politiet efterforsker også sagen.
Everton-manager Marco Silva siger, at han er skuffet over hændelsen.
- Vi har nogle disciplinære regler i klubben, ikke kun for Jordan, man for alle spillerne, og de kender reglerne, siger manageren.
Han har trods hændelsen valgt at lade Pickford spille i søndagens kamp mod Arsenal.
- Det er der ingen problemer i. Sagen er afsluttet. Vi har haft fuldt fokus gennem hele ugen på at forberede os til den kommende kamp, siger han.
Den 25-årige målmand har undskyldt for episoden over for Silva og direktør Marcel Brands.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde