Everton-træner vil straffe sin spiller for skalle
For det meste raser fodboldtrænerne over dårlig opførsel fra modstandernes spillere, men Evertons manager, David Moyes, mener, at hans egen midtbanespiller Marouane Fellaini fortjener en straf - uanset hvilken.
Manden med mikrofonhåret nikkede Ryan Shawcross en skalle, da Everton og Stoke spillede 1-1 lørdag.
- Han fortjener at blive straffet. Jeg så det, og det var en grim ting at gøre. Jeg forventer, at de straffer ham, men det er op til fodboldforbundet.
- Jeg har sagt til ham, at det var uacceptabelt, og uanset hvilken straf han får, så fortjener han den, siger David Moyes.
Fellaini kom op og tottes med Stoke-spilleren i forbindelse med et hjørnespark, og belgieren med de marokkanske rødder var efterfølgende godt klar over, at det var noget skidt.
Efter kampen udsendte han en undskyldning.
- Jeg lægger midt fladt ned og beder Ryan Shawcross, mine holdkammerater og vores tilhængere om undskyldning.
- Der var meget skub og hiven-i-trøjerne i feltet, og jeg følte, at jeg ikke fik beskyttelse fra dommeren. Ikke desto mindre skulle jeg ikke havde gjort, hvad jeg gjorde.
- Jeg mistede besindelsen, og det var uprofessionelt af mig, siger Fellaini.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet