Evigt uheldige Andreasen skal opereres igen
Fodboldspilleren Leon Andreasen bliver opereret i sin ankel i Danmark i denne uge. Forlænget pause venter.
Den danske fodboldspiller Leon Andreasen skal opereres i sin ankel i denne uge.
Det oplyser hans klub Hannover 96 på sin hjemmeside.
Leon Andreasen, der har været uheldig med skader de senere år, havde forsøgt et comeback, men måtte opgive det i sidste uge.
Efter nye undersøgelser oplyser bundesligaklubben, at Leon Andreasen ved en operation i Danmark får fjernet to små knogler omkring ledbånd og ledkapsel i den beskadigede ankel.
Leon Andreasen forventes at vende tilbage til den tyske klub på fredag.
Ifølge det tyske fodboldmagasin Kicker, må Leon Andreasen dermed se frem til en forlænget skadespause.
Når den danske midtbanespiller har været skadefri, har han haft uvurderlig værdi for Hannover 96. Hans kontrakt med klubben udløber efter denne sæson, men Kicker skriver, at klubledelsen har ført de første samtaler om en kontraktforlængelse med Andreasen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned