FA åbner sag mod Chelsea-manager efter bortvisning
Chelsea-manager Maurizio Sarri blev bortvist af dommeren Kevin Friend i den seneste ligakamp. Foto: Eddie Keogh/Reuters
Eddie Keogh/Reuters
Chelsea-manager Maurizio Sarri skal forklare sin opførsel under mandagens kamp mod Burnley senest på fredag.
Det Engelske Fodboldforbund (FA) har åbnet en sag mod Chelsea-manager Maurizio Sarri, som blev bortvist i mandagens 2-2-kamp hjemme mod Burnley i Premier League.
FA sigter Sarri for dårlig opførsel i det 94. minut af ligakampen, hvor dommer Kevin Friend bortviste italieneren.
I de hektiske slutminutter var Sarri involveret i tumult med flere spillere på Stamford Bridge.
Efter kampen blev Sarri væk fra den obligatoriske snak med medierne og sendte i stedet assistenten Gianfranco Zola som erstatning.
Zola forklarede, at Sarri havde forsøgt at få sine spillere væk fra tumulten, og at dommeren havde misforstået intentionen.
Desuden forklarede Zola, at Sarri var blevet fornærmet over noget, der blev sagt fra Burnleys bænk.
Sarri skal inden fredag forklare sin opførsel over for FA.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker