FA fordømmer engelsk fodboldballade i Portugal
En gruppe engelske fodboldtilhængere kom onsdag i klammeri med det lokale politi i Porto. Foto: Social Media/Reuters
Social Media/Reuters
Engelske fodboldfans lavede ballade i Porto onsdag aften og får nu skarp kritik af landets fodboldforbund.
Det Engelske Fodboldforbund (FA) tager kraftigt afstand fra den gruppe fans, der onsdag aften raserede gaderne i Porto forud for semifinalen mod Holland i Nations League.
Mens fodboldfans i en fanzone overværede den første semifinale mellem Portugal og Schweiz, havnede en gruppe engelske tilhængere i klammeri med det lokale politi.
Flasker fløj gennem luften, og to englændere blev anholdt, inden der kom ro på gemytterne i den portugisiske havneby.
- FA fordømmer på det kraftigste de scener, man var vidne til i Porto i aftes. Alle, der er ansvarlige for disse forstyrrelser, kan ikke betragtes som tilhængere af det engelske landshold og er ikke velkomne i fodbold.
- De er en skændsel for holdet og for de tusinder af fans, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, skriver FA i en erklæring ifølge AFP.
Det er ikke første gang, at der er ballade med engelske fodboldtilhængere.
Forud for udekampene mod Holland og Spanien i Nations League bragte tilrejsende englændere sig også i negativ fokus med dårlig opførsel i kampbyerne.
Af samme årsag har FA for nylig lanceret en kampagne med titlen "Don't Be That Idiot" (vær ikke den idiot), men foreløbig har kampagnen altså ikke haft den store opdragende effekt.
På fodboldbanen skal England torsdag aften spille mod Holland i Nations League-semifinalen i Guimaraes.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker