FA mindes israelske og palæstinensiske ofre på Wembley
Ingen israelske og palæstinensiske flag bliver tilladt på Wembley fredag aften. Foto: Carl Recine/Reuters
Både israelere og palæstinensere vil blive mindet i forbindelse med testkampen mellem England og Australien.
Når England og Australiens fodboldlandshold mødes i en testkamp fredag aften, vil spillerne bære sørgebind. Kampen på Wembley vil også blive indledt med stilhed.
Det oplyser Englands Fodboldforbund (FA), der med markeringerne vil mindes "de uskyldige ofre for de frygtelige begivenheder i Israel og Palæstina".
Ifølge The Guardian er FA nervøs for at vælge side i konflikten, der alene i de seneste dage har kostet flere tusinde mennesker livet.
Flere medier erfarer også, at den berømte bue over Wembley ikke bliver oplyst i israelske farver, som Labour-leder Keir Starmer ellers har foreslået.
Forbundet skriver på sin hjemmeside, at kun flag, spilletrøjer og andet udstyr fra de to lande, der er involveret i fodboldkampen, vil blive tilladt på stadion.
Tilskuere bliver altså ikke lukket ind, hvis de har planer om at svinge israelske eller palæstinensiske flag. Reglerne gælder også i forbindelse med EM-kvalifikationskampen mod Italien på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker