FA sigter Klopp for baneløb under vild derby-jubel
Jürgen Klopp risikerer straf for sit baneløb mod Everton. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Det Engelske Fodboldforbund har åbnet sag mod Jürgen Klopp, der løb ind på banen for at juble med sin målmand.
Liverpool-manager Jürgen Klopp risikerer en straf for sin umiddelbare jubel efter Liverpools sejrsmål mod Everton søndag aften.
Således har Det Engelske Fodboldforbund (FA) sigtet Klopp for at løbe langt ind på banen under sin jubelscene.
Det skriver BBC.
Klopp har nu indtil torsdag aften til at levere sin version af sagen. Allerede på pressemødet umiddelbart efter kampen undskyldte Klopp for sin jubel inde på grønsværen.
Tyskeren så dybt inde i dommerens tillægstid sin angriber Divock Origi score til 1-0 i det klassiske Merseyside-opgør, og det fik Klopp til at løbe ind midt på banen for at omfavne sin brasilianske målmand, Alisson.
Det kan nu vise sig at få konsekvenser i form af karantæne.
Med sejren kom Liverpool op på 36 point for 14 kampe - to færre end førerholdet, Manchester City.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned