Glem lige stjernerne Steven Gerrard og Frank Lampard for en stund. Den engelske landstræner Fabio Capello mener, han har fundet fremtidens mand på den centrale midtbane i det unge Arsenal-talent Jack Wilshere.
Capello sammenligner ham med den tidligere franske landsholdsspiller Claude Makélélé, som havde sin storhedstid i Real Madrid og Chelsea. Og Wilshere får en startplads i onsdagens landskamp mod Danmark.
- Han vil måske endda blive bedre end Claude Makélélé. Han har forbedret sin bevægelse med og uden bold enormt meget. Jeg kan godt lide hans spillestil, siger Capello.
19-årige Jack Wilshere har i denne sæson bidt sig bedre fast på klubholdet Arsenal, hvor han også er holdkammerat med danske Nicklas Bendtner.
- Han er en meget vigtig spiller for Arsenal, og jeg håber også han vil blive det for os. Han er meget intelligent på banen, og i øjeblikket spiller han med stor selvtillid, siger den italienske træner.
Klub- og landsholdskammeraten Theo Walcott, som ligeledes er i storform for tiden, roser også Wilshere for sin meget kreative spillestil. Walcott sammenligner ham med en anden storspiller, Arsenal-anføreren Cesc Fabregas.
- Han er en drøm at spille sammen med. Han har en formidabel teknik med venstrefoden og kan levere nogle lækre afleveringer. Han kan se noget, ingen andre kan se, måske lige på nær Cesc, som ser alt, siger Walcott.
Capello har tænkt sig at bruge Wilshere fra start i Parken. Det bliver i en lidt mere tilbagetrukket rolle på den centrale midtbane ved siden af Frank Lampard. Det er en rolle, Wilshere sagtens kan udfylde, mener Walcott.
- Jack er god til at læse spillet, og han er type, der spiller uden frygt. Han vil altid vinde, og han vil gribe chancen med begge hænder, forudser Walcott.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde