Fabio Jakobsen: Jeg er taknemmelig for at være i live
Fabio Jakobsen var involveret i et alvorligt styrt tidligere i august. Nu er han så småt ved at komme sig over skaderne. (Arkivfoto) Foto: Rafal Rusek Via Www.imago-Images/Ritzau Scanpix
Rafal Rusek Via Www.imago-Images/Ritzau Scanpix
Efter en mørk tid er Fabio Jakobsen ved at komme sig efter et vildt styrt i Polen Rundt, siger hollænderen.
Det er nu to uger siden, at cykelrytteren Fabio Jakobsen styrtede ind i en barriere på 1. etape i Polen Rundt og efterfølgende havnede i koma.
Nu er Quick-Step-rytteren ved at komme sig efter skaderne, og han sætter ord på episoden og takker sine støtter på holdets hjemmeside.
- Jeg vil lade alle vide, at jeg er taknemmelig for at være i live.
- Alle beskederne og de opmuntrende ord har givet mig enorm styrke. Skridt for skridt kan jeg se fremad, og jeg vil kæmpe for at komme tilbage, siger Fabio Jakobsen.
Den 23-årige hollænder var bange for at dø efter styrtet og takker dem, der var med til at redde hans liv.
- Det var en svær og mørk tid for mig på intensivafdelingen, og jeg var bange for at ikke overleve.
- Med hjælp fra organisationen bag Polen Rundt og mit hold, Quick-Step, var min familie i stand til at være tæt på mig, og det gav mig meget styrke, forklarer han.
Fabio Jakobsen kæmpede med om sejren i en massespurt på 1. etape i Polen Rundt, da han blev presset ud i barrieren af landsmanden Dylan Groenewegen, der efterfølgende blev suspenderet af sin arbejdsgiver, Jumbo-Visma.
Reklamebarrieren splintredes, da Fabio Jakobsen ramte den i høj fart, og flere andre ryttere blev revet med i faldet.
Hollænderen blev lagt i kunstig koma, og to dage senere blev han vækket. Han blev derudover opereret i ansigtet i fem timer.
- Traumelægerne og sygeplejerskerne på målstregen i Katowice reddede mit liv, og det er jeg ekstremt taknemmelig for, lyder det fra Fabio Jakobsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned