Fabregas blev tosset over kollegas beskyldninger
Den spanske fodboldspiller Cesc Fabregas blev vred over kommentarer fra landsholdskollega Sergio Ramos.
Spaniens fodboldlandshold røg tidligt ud af VM-slutrunden i Brasilien i sommer, og stemningen er tilsyneladende anspændt blandt spillerne.
Nu fortæller Chelseas Cesc Fabregas, at han blev voldsomt fortørnet over kommentarer fra landsholdskollega Sergio Ramos tidligere i november. Så fortørnet, at han ringede til ham og fortalte, hvad han mente om kommentarerne.
Det fortæller han i et interview med den spanske radiostation Cope.
Cesc Fabregas var mødt op til landskampene mod Hviderusland og Tyskland, men fik af den spanske lægestab lov at rejse hjem til London på grund af en skade på trods af, at skanningen ikke fandt noget markant i vejen.
Med til historien hører, at Fabregas havde spillet 90 minutter i Chelseas sejr på 2-1 over Liverpool to dage forinden.
Det fik Sergio Ramos til at sige i pressen, at "han ville ønske, at nogle spillere havde samme engagement overfor landsholdet, som de har til deres klubhold."
En slet skjult hentydning til Fabregas og klubkammeraten Diego Costa, som også trak sig fra kampene med et muskelproblem.
- Det er rigtigt. Det gjorde mig rasende. Jeg har allerede fortalt Sergio, hvad jeg mente om det. Vi har talt sammen i telefonen, og alt er godt nu, fortæller Fabregas til radiostationen ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg sagde også til ham, at vi har spillet sammen siden U21, så han behøver ikke sende mig beskeder via pressen. Jeg har spillet 94 landskampe for Spanien, og jeg er i mange år altid mødt op med et smil fra øre til øre. Det irriterer mig, at de tvivler på mit engagement, fortsætter han.
Både Cesc Fabregas og Diego Costa er i øvrigt skadesfri igen. De var med så sent som tirsdag aften, da Chelsea vandt 5-0 ude over Schalke 04 fra Bundesligaen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet