Fabregas genforenes med Henry i Monaco
Fabregas og Henry fra deres tid sammen i Arsenal. (Arkivfoto) Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Den spanske fodboldspiller Cesc Fabregas skifter Chelsea ud med Monaco, hvis træner er Thierry Henry.
Cesc Fabregas er fortid i Chelsea.
Premier League-klubben har fredag solgt den spanske midtbaneprofil til Monaco, skriver Chelsea på sin hjemmeside.
Spanieren har i Monaco fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2022.
Fabregas bliver i Monaco genforenet med Thierry Henry, klubbens cheftræner, som spanieren spillede sammen med i Arsenal fra 2003 til 2007.
- Det er en stor glæde for mig at komme til AS Monaco, et nyt projekt for mig. Holdet har en masse kvalitet med unge spillere og en ung træner, siger midtbanespilleren på Monacos hjemmeside.
Fabregas kom til Chelsea fra FC Barcelona i 2014. Han nåede at spille 198 kampe for London-klubben, hvori det blev til 22 scoringer.
Spanieren var i sin tid i Chelsea blandt andet med til at vinde Premier League to gange. Under manager Maurizio Sarri, der blev ansat i sommers, er det dog kun blevet til begrænset spilletid for Fabregas, der altså nu tager til fyrstedømmet.
Den 31-årige midtbanespiller har også nydt stor succes på det spanske landshold, hvor det er blevet til 110 kampe og både EM- og VM-guld.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde