Sønderjyskes angriber Kenneth Fabricius virker frustreret og tager en dyb indånding, inden han vurderer sit holds indsats i kampen mod Randers FC. En kamp der endte 1-1, men baseret på første halvleg burde have resulteret i en sejr til Sønderjyske.
- Det var ikke godt nok i anden halvleg. Vi stod for langt tilbage på banen, og så forærede vi dem det hjørne, som de scorede på. Det er pisse irriterende. De skabte ikke særlig mange chancer, men vi mistede for let bolden, siger Kenneth Fabricius.
Det taktiske oplæg var, at Sønderjyske skulle lade Randers tage initiativet for så at kunne angribe kronjyderne i omstillingsspillet. Det fungerede i første halvleg og resulterede i føringsmålet af Mustafa Kucukovic efter oplæg af Fabricius.
- Inden kampen havde jeg regnet med, at vi ville vinde den sikkert, siger Kenneth Fabricius, der dog mener, at pointdelingen var en logisk konsekvens, når man ser kampens helhed.
Træner Michael Hemmingsen ærgrer sig også over at have mistet to point, men er enig i, at pointdelingen er fair.
- Vores første halvleg var okay, og vi var godt med, men efter pausen stod vi for dybt på banen, og det gav Randers overskud, siger Hemmingsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde