Færøernes største kampe indtil nu

Offentliggjort Sidst opdateret

Rejser man 10-15 år tilbage i tiden, tabte Færøerne til nationer som Italien, Grækenland og Cypern, som i håndboldmæssig forstand er ulande.

Siden er det blevet til flere store kampe, og opturen kulminerede i 2020, da Færøerne vandt sin første kvalifikationskamp til en slutrunde nogensinde. Her følger et overblik over nogle af milepælene.

* 2018: Færøerne får sit første point nogensinde i en kvalifikationskamp, da det ender 24-24 mod Montenegro.

* 2019: Færøerne møder Danmark to gange i EM-kvalifikationen.

- Den første kamp i Skjern, hvortil Færøerne havde flyttet sin hjemmebane, endte med dansk sejr på 35-17 foran 2178 tilskuere.

- Den anden kamp i Aalborg, hvor Danmark havde hjemmebane, endte det med en dansk sejr på 31-24 foran 4591 tilskuere.

* 2020: Efter nederlag til både Litauen og Slovakiet løber Færøerne med sin første kvalifikationssejr nogensinde, da Luxembourg bliver nedlagt med 24-22.

* 2021: Den hidtil største sensation i færøsk håndbold indtræffer, da færingerne på hjemmebane i Torshavn i EM-kvalifikationen vinder med 27-26 over Tjekkiet, der er fast bestanddel ved de store slutrunder.

* 2022: Efter nederlag til Luxembourg vinder Færøerne over Italien og Letland i VM-kvalifikationen. Det giver adgang til næste runde, hvor modstanderen er Hviderusland, som dog bliver smidt ud af turneringen på grund af landets indblanding i Ruslands invasion af Ukraine. Derfor venter nu Tyskland i to afgørende kampe om VM-billetten.

Kilder: Flashscore, DHF.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu