En færøsk svømmer kan vinde OL-medalje for Danmark ved legene i London til næste sommer.
20-årige Pál Joenson er efter alt at dømme med i den danske OL-trup, lyder det fra den danske OL-chef, Jesper Frigast Larsen.
- Vi har nu klaret formaliteterne, så det vil sige, at Pál med 99,9 procent sikkerhed stiller op for Danmark i London, selvom han i hverdagen stiller op for Færøerne, siger Frigast til sporten.dk.
Der er en god grund til, at Pál Joenson kan stille på for Danmark ved OL, fortæller Frigast:
- Der er den krølle på det, at det færøske svømmeforbund har selvstændig status i international svømning, men det færøske idrætsforbund har ikke selvstændig olympisk status, så hvis man som færing vil til OL, så bliver det som en del af det danske OL-hold.
Ved VM på langbane i Shanghai i august blev færingen nummer fire i 1500-meter-fri.
- Han er i den grad flyvende på 1500 meter, og han har vundet World Cup-løb de seneste måneder og gjorde det godt ved VM.
- Han har god chance for at vinde en medalje. Det er en kæmpe sportslig gevinst. Pál har et stærkt dansk svømmehold, han træder ind i, og han kender dem alle sammen. Det er et godt samarbejde og en stor gevinst for os, siger Jesper Frigast Larsen.
Team Danmark-direktør Michael Andersen ser også frem til at have færingen med på det danske hold.
- Han har en reel medaljechance i London. Jeg synes det er rigtig godt, at han har muligheden for at stille op til OL, for han er en af verdens bedste langdistancesvømmere.
- Vi har jo en jo også en rigtig dygtig langdistancesvømmer i Mads Glæsner, og hvis de kan have et godt træningsforløb sammen, så vil det være helt ideelt, siger Michael Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde