FAKTA: 737 kilometer fordelt på fem etaper
Christophe Laporte blev nummer tre på enkeltstarten i PostNord Danmark Rundt sidste år og endte som samlet vinder af løbet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
PostNord Danmark Rundt begynder tirsdag i Aalborg, før en enkeltstart afslutter løbet i Helsingør.
Den 33. udgave af PostNord Danmark Rundt køres over i alt 737 kilometer fra Aalborg i Nordjylland til Helsingør på Sjælland.
* 1. etape: Aalborg - Aalborg, 170 kilometer:
Cykelløbet starter i Aalborg, som også er etapens endestation. Feltet skal sydøst gennem små og tekniske veje, hvor der til slut venter en hård rundstrækning over de kendte bakker Skovbakkevej og Nordtoft.
* 2. etape: Kjellerup - Silkeborg, 164 kilometer:
Der køres om point til bakketrøjen i et vekslende landskab i det midtjyske, hvor feltet bliver presset på både små og store veje, inden "Tourens tag" skal passeres ved Yding Skovhøj.
* 3. etape: Vejen - Vejle, 209 kilometer:
Kongeetapen går i år fra Vejen til Vejle, hvor feltet kommer op i 2100 højdemeter. Dagen byder blandt andet på tre bonusspurter, to rundstrækninger og skiftende terræn. Det er årets længste etape.
* 4. etape: Kalundborg - Bagsværd, 171 kilometer:
Der er lagt op til en sprinteretape i det sjællandske, hvor rytterne både kan vinde bonussekunder og point til bakketrøjen. Der køres bonusspurt inden målbyen Bagsværd, hvor etapen skal afsluttes på en kort rundstrækning.
* 5. etape: Helsingør - Helsingør, 16 kilometer:
Årets PostNord Danmark Rundt afsluttes med enkeltstart i Helsingør, hvor en hård stigning venter under en kilometer fra start. Kronborg Slot er i kulissen, når feltet vender tilbage mod byen, og der skal findes en vinder af både etapen og løbet.
Kilde: PostNord Danmark Rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker