FAKTA: "AC" bliver sjette dansker i FC Barcelona
FC Barcelona-præsident Joan Laporta tog godt imod Andreas Christensen ved torsdagens præsentation. Foto: Albert Gea/Reuters
Andreas Christensen følger i fodsporene på stjerner som Allan Simonsen og Michael Laudrup i FC Barcelona.
Torsdag blev landsholdsspilleren Andreas Christensen præsenteret i FC Barcelona.
Han er den sjette danske mandlige fodboldspiller, der skal optræde for den ikoniske storklub.
Her følger de fem første danskere, der har spillet for FC Barcelona:
* Allan Simonsen (1979-1982).
Den lille dansker havde haft enorm succes i tyske Borussia Mönchengladbach og var i 1977 blevet kåres som Europa bedste fodboldspiller, da han i 1979 skiftede til Barcelona.
Her var han med til at vinde Copa del Rey og Uefa Cuppen i 1982, inden han højst overraskende skiftede til engelske Charlton.
* Michael Laudrup (1989-1994).
Laudrup var ikke blevet den enorme stjerne i Juventus, man måske havde forventet, men det skulle han så sandelig blive i sine fem år i Barcelona. Her blev han offensiv kreatør på Johan Cruyffs "Dream Team", der henrykkede verden i en årrække.
Laudrup var blandt andet med til at vinde fire spanske mesterskaber på stribe og Mesterholdenes Europa Cup, inden han i 1994 lavede sit kontroversielle skifte til Real Madrid.
* Ronnie Ekelund (1992-1994).
Offensivspilleren fik aldrig sit gennembrud i Barcelona. Han spillede primært på andetholdet, men fik dog tre optrædener Cruyffs Dream Team.
* Thomas Christiansen (1992-1994).
Dansk-spanieren var en stor succes på Barcelonas B-hold, men slog aldrig til på førsteholdet, hvor det blot blev til et par kampe.
* Martin Braithwaite (2020-?).
Braithwaite fik overraskende mulighed for at skifte til Barcelona fra Leganes i starten af 2020, da Barcelona akut manglede angribere.
31-årige Braithwaite er foreløbigt noteret for 58 kampe og 10 mål for Barcelona, men der er lige nu meget langt til spilletid under træner Xavi.
Kilde: Transfermarkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde