FAKTA: Cavendish har vundet Tour-etaper i 29 byer
Mark Cavendish var sidste år på vej til at gå på pension, indtil han styrtede i Tour de France og besluttede sig for at køre et år mere i jagten på rekorden for flest etapesejre i Tour de France. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Mark Cavendish tog sin første Tour-etapesejr i 2008. Onsdag satte han sig på rekorden for flest nogensinde.
Mark Cavendish sidder nu alene på rekorden for flest etapesejre i Tour de France efter tidligere at have delt den med legendariske Eddy Merckx.
Gennem årene er Cavendish kørt over stregen som den første hele 35 gange. Alle gangene har det været efter en massespurt.
Her er nogle af tallene bag Cavendish' mange Tour de France-etapesejre:
* Cavendish' Tour-etapesejre fordelt på år:
- 2008: 4 (Team Columbia).
- 2009: 6 (Columbia-HTC).
- 2010: 5 (HTC-Columbia).
- 2011: 5 (HTC-High Road).
- 2012: 3 (Sky).
- 2013: 2 (Omega Pharma - Quick-Step).
- 2015: 1 (Etixx - Quick-Step).
- 2016: 4 (Dimension Data).
- 2021: 4 (Deceuninck - Quick-Step).
- 2024: 1 (Astana).
* Cavendish har vundet Tour de France-etaper 29 forskellige steder. Tre steder har han vundet mere end én gang.
Cavendish har vundet to etaper i byen Fougères, én i 2015 og én i 2021. Tre gange har han sejret i Châteauroux - i 2008 (hans første etapesejr nogensinde i Tour de France), 2011 og 2021.
Det er dog på Champs Elysees i Paris, at Cavendish har høstet flest triumfer. Fire gange har han vundet den afsluttende etape i Tour de France i den franske hovedstad.
* Tyler Farrar er den rytter, der flest gange har måttet se Cavendish vinde lige for næsen af sig. Amerikaneren er otte gange blevet nummer to eller tre, når Cavendish har vundet i Tour de France.
Peter Sagan har i alt syv anden- eller tredjepladser i Cavendish' triumfer, mens Andre Greipel og Alessandro Petacchi begge har seks.
To gange er Cavendish ' leadout-man i spurten blevet nummer to efter briten. Det skete for Mark Renshaw i 2009 og Michael Mørkøv i 2021.
Kilder: Ritzau, procyclingstats.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker