FAKTA: Champions League har fået flere hold og kampe
Champions League har i år deltagelse af 36 hold. (Arkivfoto). Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Fra tirsdag går det løs i Champions League, som har fået en markant anderledes struktur.
Europas største klubturnering begynder tirsdag aften, når Real Madrid, Liverpool og Bayern München blandt andet træder ind i Champions League.
Turneringen har fået en ny struktur, som du kan blive klogere på her:
* Fra denne sæson er Champions League udvidet fra 32 til 36 hold.
* Alle hold er placeret i én stor gruppe, hvor alle hold spiller otte kampe mod otte forskellige modstandere.
* Alle møder to hold fra hvert af de fire seedningslag, som holdene var inddelt i ved lodtrækningen. Alle har fire hjemmekampe og fire udekampe.
* De otte bedst placerede hold efter ligaspillet går direkte til ottendedelsfinalerne, mens de dårligste 12 hold er helt ude af europæisk fodbold.
* Holdene fra 9.- til 24.-pladsen i ligaspillet støder sammen i en playoffrunde om de otte øvrige pladser i ottendedelsfinalerne. Her mødes de over to kampe.
* Fra ottendedelsfinalerne og frem foregår det efter det velkendte format med opgør over to kampe om avancement frem til finalen, der spilles på et neutralt stadion.
Kilde: Uefa.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker