FAKTA: Dagens etape i Tour de France
6. etape byder på 191,5 kilometer i kuperet terræn på den ofte vindblæste franske nordkyst.
Fakta om 6. etape
Abbeville-Le Havre, 191,5 kilometer
Beskrivelse:
Rytterne er efterhånden ved at være godt møre i benene, og torsdagens etape kan blive en særdeles hård en af slagsen, hvis vinden blæser på de sidste 120 kilometer på den smukke kyststrækning fra byen Dieppe til målbyen Le Havre.
Hvis vinden blæser, så kan feltet bliver splittet i flere fraktioner, da etapen i så fald indbyder til udbrud. Sker det, så skal etapevinderen måske findes blandt de ryttere, der normalt klarer sig godt i endagsløbene.
Der er dog også en stor chance for, at etapen bliver afgjort i en massespurt, hvor især Mark Cavendish (Etixx-Quick-Step) kan forvente stor opbakning fra britiske fans, der har taget den korte rejse over den engelske kanal. Der er dog en bidsk lille stigning frem mod målstregen, som ikke passer alle sprintere lige godt.
Vidste du at ...
Det er første gang siden 1995, at Tour-feltet kommer forbi målbyen Le Havre. Havnebyen var ellers i årene fra 1911 til 1926 en fast bestanddel af Touren enten som målby for 1. etape eller som startby på den afsluttende etape. Dengang startede og sluttede Touren altid i Paris. I alt 19 gange har Le Havre været en del af Tour de France.
Hold øje med:
Peter Sagan (Tinkoff-Saxo)
John Degenkolb (Giant Alpecin)
Edvald Boasson Hagen (MTN-Qhubeka)
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned