FAKTA: Dagens etape i Tour de France
14. etape byder på kuperet terræn i Massif Central, hvor udbrydere sandsynligvis får lov til at stikke af sted
Fakta om 14. etape
Rodez-Mende, 178,5 kilometer
Beskrivelse:
Feltet skal igennem det smukke område Massif Central, der byder på flere korte bjerg-bump på vejen.
Etapens sidste 50 kilometer har tre mindre stigninger, hvor udbrydere sandsynligvis vil få mulighed for at slippe af sted uden, at klassementrytterne risikerer at tabe alt for megen tid.
Det kan meget vel blive en dag, hvor de største ryttere tager en slapper og lader folkene fra næste geled komme til fadet. Det er lige en afslutning for Joaquim Rodriguez (Katusha), der før har vundet en etape til Mende.
Vidste du at ...
Det afsluttende bjerg Cote de la Croix Neuve blev i folkemunde omdøbt til La Montée Laurent Jalabert i 1995 efter den tidligere franske rytter Laurent Jalabert.
Det skyldes, at Jalabert dengang tog en etapesejr på bjerget på en dag, hvor den daværende spanske Tour-konge Miguel Indurain for første i flere år viste svaghedstegn. Jalabert gentog etapesejren seks år senere i 2001.
Hold øje med:
Joaquim Rodriguez (Katusha)
Alejandro Valverde (Movistar)
Samuel Sánchez (BMC)
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde