FAKTA: Dagens etape i Tour de France
Det er årets måske hårdeste etape i Tour de France, og favoritterne skal røre på sig.
Fakta om 19. etape
Saint-Jean-de-Maurienne - La Toussuir-Les Sybelles, 138 kilometer
Beskrivelse:
Nu skal favoritterne til at røre på sig, hvis de vil forsøge at presse Chris Froome, og det kan allerede ske på Col de la Croix de Fer, etapens tredjesidste stigning, som er uden for kategori.
Rytterne starter etapen med en kategori 1-stigning, inden et fladt stykke leder hen til Col de la Croix de Fer. Herefter følger en kategori 2-stigning, inden det slutter op ad kategori 1-stigningen til La Toussuire.
Det er næstsidste chance for at angribe klassementet.
Vidste du at ...
Det var på en lignende etape til La Toussuire i 2006, at Floyd Landis gik helt ned og tabte mange minutter til de øvrige klassementfavoritter for så på etapen efter at smadre alt og alle med et vanvittigt soloridt.
Landis endte med at vinde Touren, men en positiv dopingprøve flåede titlen fra ham igen efterfølgende.
Det var i øvrigt Michael Rasmussen, der vandt etapen til La Toussuire det år. Rasmussen selv blev hevet ud af Touren året efter i den efterhånden velkendte sag om whereabouts.
Hold øje med:
Nairo Quintana (Movistar)
Alberto Contador (Tinkoff-Saxo)
Chris Froome (Sky)
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde