FAKTA: De fire EM-semifinalister
Danmark må nøjes med at spille om femtepladsen mod Frankrig, mens fire andre hold spiller om medaljer.
Følgende fire hold er klar til fredagens EM-semifinaler i Polen:
* Norge
Nordmændene overraskede ved at vinde sin mellemrundegruppe. En uventet 29-24-sejr over EM-favoritterne Frankrig sikrede nordmændene avancement
* Kroatien
Før onsdagens afsluttende kampe havde Kroatien brug for et mirakel for at gå videre. Norge skulle slå EM-favoritterne Frankrig, og holdet skulle selv sørge for en storsejr mod EM-værten, Polen. Med en sejr på 13 mål over Polen spillede Kroatien sig i semifinalen med norsk hjælp.
* Spanien
Danmark blev det eneste hold i gruppespillene under EM, som fik skovlen under Spanien. Onsdag aften gjorde spanierne selv arbejdet færdig ved at slå Rusland. Dermed vinder Spanien Danmarks mellemrundegruppe, fordi holdet indbyrdes er bedre end Tyskland.
* Tyskland
Tyskerne tabte til Spanien i begyndelsen af turneringen, men har siden spillet sig i form. Det kulminerede med en sejr over Danmark onsdag aften.
Semifinale bliver:
* Norge - Tyskland
* Spanien - Kroatien
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker