FAKTA: Fire danske hold er stadig med i europæisk fodbold
Silkeborg indtræder i Europa League-kvalifikationens playoffrunde på torsdag. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
FC København, Silkeborg og Viborg har vigtige kampe foran sig i europæisk fodbold i denne uge.
Fire af sæsonens fem danske deltagere lever fortsat i europæisk fodbold. Tre af dem skal i aktion i denne uge. Bliv klogere på Danmarks repræsentanter i europæisk klubfodbold her:
* FC København.
FCK møder tyrkiske Trabzonspor i Champions Leagues playoffrunde. Københavnerne spiller hjemme i Parken tirsdag 16. august, mens der er returkamp i Trabzon onsdag 24. august.
Den samlede vinder belønnes med en plads i Champions League-gruppespillet. Den samlede taber havner i Europa League-gruppespillet.
Kampene mellem FCK og Trabzonspor vises på 3+.
* FC Midtjylland.
FC Midtjylland skal spille i Europa Leagues gruppespil efter en mislykket kvalifikation til Champions League. Midtjyderne sidder over i playoffrunden.
* Silkeborg IF.
Silkeborg møder finske HJK Helsinki i Europa Leagues playoffrunde. Silkeborgenserne spiller ude torsdag 18. august, mens der er returkamp på Jysk Park torsdag 25. august.
Den samlede vinder scorer en plads i Europa League-gruppespillet. Den samlede taber ender i Conference League-gruppespillet.
Kampene mellem Silkeborg og HJK Helsinki vises på TV2 Sport X.
* Brøndby IF.
Vestegnsklubben er ude af europæisk fodbold efter en mislykket kvalifikation til Conference League.
* Viborg FF.
Viborg møder engelske West Ham i Conference Leagues playoffrunde. Viborgenserne spiller ude torsdag 18. august, mens der er returkamp på Energi Viborg Arena torsdag 25. august.
Den samlede vinder belønnes med en plads i Conference League-gruppespillet. Den samlede taber er ude af europæisk fodbold.
Kampene mellem Viborg og West Ham vises på 3+.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker