FAKTA: Her er Nicklas Bendtners mange ballade-sager
Dansk Boldspil-Union (DBU) har mandag givet Nicklas Bendtner et halvt års tænkepause fra landsholdet på grund af spirituskørsel natten til søndag i København. Landstræner Morten Olsen vil derfor ikke udtage den 25-årige angriber det næste halve år.
Det er ikke første gang, at Bendtner har været i politiets søgelys. Her er en række andre sager:
* Bendtner mistede i februar 2012 sit kørekort i to måneder, efter at han i december 2011 blev stoppet af politiet for en markant fartovertrædelse. Bendtner kørte ifølge chroniclelive.co.uk 166 kilometer i timen, mere end 50 km/t over det tilladte.
* Bendtner blev i december 2011 arresteret af engelsk politi sammen med holdkammeraten Lee Cattermole fra Sunderland for hærværk mod mindst tre biler. Angiveligt havde de sparket på sidespejlene af de parkerede biler, men sagen mod Bendtner blev droppet.
* Bendtner blev i november 2011 politianmeldt for vold mod en gæst på Hotel Marienlyst i Helsingør. Angriberen var oppe at toppes med gæsten midt om natten efter landsholdets venskabskamp mod Sverige. Politiet gik ikke videre med sagen.
* Bendtner blev anholdt i september 2011 i forbindelse med et slagsmål på Hilton Hotel i Gateshead, berettede chroniclelive.co.uk i januar. Anholdelsen skete for at sikre ro og orden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker