FAKTA: Herrelandsholdet har aldrig tabt til Slovenien
Sloveniens landshold har EM-base i Wuppertal i det tætbefolkede Ruhr-distrikt. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Danmark har statistikken med sig før søndagens EM-premiere mod Slovenien i Stuttgart.
Bliv klogere på Danmarks første EM-modstander:
* Sloveniens Fodboldforbund blev grundlagt i 1920, men som en del af det tidligere Jugoslavien blev fodboldforbundet først optaget i Fifa og Uefa i 1992.
* Sloveneren Matjaz Kek har været landstræner siden november 2018.
* Slovenien ligger nummer 57 på verdensranglisten. Landets bedste placering er 15.-pladsen i 2010.
* Slovenien deltager ved EM for anden gang. I 2000 blev holdet slået ud i gruppespillet.
* Slovenien har deltaget ved VM to gange, men aldrig nået længere end gruppespillet.
* Med 101 landskampe har den mangeårige Serie A-stopper Bostjan Cesar landskampsrekorden.
* Den kreative tekniker Zlatko Zahovic har målrekorden med 35 fuldtræffere for Slovenien.
* I Sloveniens EM-trup finder man Vejle-målmandsreserven Igor Vekic. Kantspilleren Benjamin Verbic har en fortid i FC København.
* Slovenien har aldrig slået Danmark i en herrelandskamp.
De foregående seks kampe mellem Danmark og Slovenien:
* 2023: Danmark - Slovenien 2-1 (EM-kvalifikation).
* 2023: Slovenien - Danmark 1-1 (EM-kvalifikation).
* 2008: Slovenien - Danmark 1-2 (testkamp).
* 2001: Danmark - Slovenien 3-0 (testkamp).
* 1997: Danmark - Slovenien 4-0 (VM-kvalifikation).
* 1996: Slovenien - Danmark 0-2 (VM-kvalifikation).
I alt: Fem danske sejre, en uafgjort kamp og nul slovenske sejre.
Kilder: Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Transfermarkt og DBU's landsholdsdatabase.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde