FAKTA: Sådan er undersøgelsen lavet

Offentliggjort

* Rapporten præsenterer analyser baseret på fire idrætsforeningsundersøgelser, som blev gennemført i 2004, 2010, 2015 og 2021.

* Selv om spørgerammen har ændret sig over tid, går en række spørgsmål igen i alle eller de fleste af undersøgelserne. Der er i rapporten særlig fokus på de spørgsmål, der har været gentaget over tid.

* Alle fire undersøgelser er spørgeskemaundersøgelser, som er blevet besvaret af en centralt placeret person i foreningen.

* Undersøgelsen i 2004 blev gennemført med postudsendte spørgeskemaer, mens undersøgelserne i 2010, 2015 og 2021 blev gennemført elektronisk.

* To af undersøgelserne (2004 og 2021) er gennemført af idrætsorganisationerne, i 2004 i et samarbejde mellem DIF, DGI og Dansk Firmaidræt og i 2021 af DIF. De to andre undersøgelser (2010 og 2015) er gennemført af Syddansk Universitet.

* Antallet af svar og svarprocenten varierer noget mellem de fire undersøgelser. I 2004 deltog 3097 foreninger (svarprocent på 58 procent), i 2010 besvarede 5203 foreninger spørgeskemaet (svarprocent på 50 procent), i 2015 medvirkede 3531 foreninger (svarprocent på 31 procent), og i 2021 medvirkede 2628 foreninger (svarprocent på 23 procent).

* Den faldende svarprocent kan have betydning for sammenligneligheden over tid.

Kilde: Syddansk Universitet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.