FAKTA: Sådan fungerer VAR under VM i Rusland
Yussuf Poulsen begik et straffespark, som blev dømt efter en VAR-dom, da Danmark og Australien spillede 1-1 ved VM torsdag. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Ved VM-slutrunden i Rusland har dommeren på banen for første gang i VM-sammenhæng hjælp af en videodommer.
VAR-systemet (Video Assistant Referee) spillede endnu en gang en stor rolle ved VM i fodbold, da Australien torsdag fik tildelt et straffespark i 1-1-kampen mod Danmark.
VM-slutrunden i fodbold i Rusland er den første af sin slags med video som hjælpeudstyr til dommerne. Her kan du blive klogere på, hvordan VAR bruges til VM:
Sådan fungerer VAR:
* En videodommer følger kampen på en skærm og kan kontakte hoveddommeren på banen, hvis han ser noget, som dommeren ikke fanger.
* Hoveddommeren kan også vælge at stoppe spillet og se en sekvens på video, hvis han føler sig i tvivl om en kendelse.
I disse situationer kan VAR komme i spil:
* I forbindelse med mål. Var der offside, hånd på bolden eller andre regelbrud i situationen?
* I forbindelse med en udvisning. Var den korrekt dømt, eller har dommeren overset en udvisning?
* Ved straffespark. Har dommeren dømt et straffespark korrekt, eller har han overset ét?
* VAR-dommeren holder øje med, om de rigtige spillere får gule og røde kort.
Hoveddommerens muligheder når han får information fra videodommeren:
* Han kan vælge at stole på VAR-dommerens anbefaling.
* Han kan vælge at holde fast i sin første beslutning.
* Han kan vælge at se sekvensen på video ved banen, inden han træffer afgørelsen.
Fordel og ulempe ved VAR:
* VAR er introduceret for at mindske antallet af vitale dommerfejl mest muligt.
* VAR er blevet kritiseret for at skabe for lange pauser i spillet.
Her har VAR været afprøvet:
* Systemet blev afprøvet ved Confederations Cup 2017.
* Blandt andet Serie A (Italien), Bundesligaen (Tyskland) og Æresdivisionen (Holland) har benyttet sig af VAR i den forgangne sæson.
* Den spanske og franske liga afprøver VAR fra den kommende sæson.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker