FAKTA: Silkeborg og OB dyster om billet til mesterskabsspil
Trods elendig form er Kent Nielsen og Silkeborg meget tæt på at kvalificere sig til mesterskabsspillet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg er tæt på at tage den sidste billet til Superligaens mesterskabsspil, men OB kan snuppe den søndag.
Randers FC udspillede mandag sin rolle i forhold til at komme i mesterskabsspillet, da holdet tabte 0-1 til FC Midtjylland.
Dermed er det udelukkende Silkeborg og OB, der er i spil til at gøre FC Midtjylland, Brøndby, FC København, FC Nordsjælland og AGF selskab i top-6.
Og trods blot to indsamlede point i holdets seneste ni ligakampe står Silkeborg med langt de bedste kort på hånden, når grundspillets sidste runde afvikles søndag fra klokken 17 med seks kampe på samme tid.
Herunder er de mulige scenarier ridset op.
* Får Silkeborg point i sin udekamp mod Brøndby, eller vinder OB ikke over FC København hjemme, tager Silkeborg sjettepladsen og billetten til mesterskabsspillet.
* Vinder OB over FCK, og taber Silkeborg til Brøndby, slutter begge hold på 27 point. I så fald bliver målscoren afgørende. Silkeborgs målscore hedder 27-28, mens OB hedder 25-30.
* OB kan snige sig forbi Silkeborg, hvis de henter både tre point og fem mål på midtjyderne - for eksempel med 3-0 over FCK, mens Silkeborg taber 0-2 i Brøndby.
* Slutter holdene med samme målforskel, bliver flest scorede mål afgørende. Hvis OB for eksempel vinder 3-1, og Silkeborg taber 0-2, tager OB pladsen med en målscore på 28-31 mod Silkeborgs 27-30.
* Slutter OB og Silkeborg med helt den samme målscore - eksempelvis 27-30 ved 2-0 til både OB og Brøndby - tager Silkeborg pladsen, da indbyrdes opgør i så fald er afgørende. Silkeborg spillede 0-0 hjemme og vandt 3-0 i Odense.
Kilder: superliga.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde