FAKTA: Team Danmark-støtte i 2013: Se vindere og tabere

Team Danmark har mandag aften sat navn og beløb på 20 af de formentlig 28 sportsgrene, som eliteinstitutionen vil støtte i 2013.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Danmark uddeler 64 millioner kroner til de 20 sportsgrene, hvilket er 2,5 millioner kroner mere end i år.

Team Danmarks bestyrelse mødes igen til februar, hvor det er ventet, at yderligere otte sportsgrene deriblandt svømning og badminton vil få bevilget støtte.

* Disse fem sportsgrene får den største procentvise øgning i støtten:

Bueskydning: +46 procent - Team Danmark investerer ca. 1,4 mio. kr. i 2013.

Bowling, + 33 procent - de bedste bowlere bliver støttet med 1,2 mio. kr. i 2013.

Tennis, + 30 procent - Team Danmark investerer ca. 1,1 mio. kr. i 2013.

Golf, + 24 procent - golfsporten får ca. 2,2 mio. kr. i 2013.

Orientering, + 18 procent - Team Danmark investerer 1,6 mio. kr. i 2013.

* Disse sportsgrene mister mest i 2013:

Taekwondo og beachvolley mister støtten.

Brydning, minus 36 procent - bryderne får ca. 0,5 mio. kr. i 2013.

Triatlon, minus 13 procent - Team Danmark investerer ca. 0,9 mio. kroner i 2013.

* De fem sportsgrene, der får mest i økonomisk støtte i 2013, er:

Håndbold: 10,8 mio. kr.

Roning: 9,0 mio. kr.

Fodbold: 8,6 mio. kr.

Sejlsport: 7,8 mio. kr.

Ishockey: 6,2 mio. kr.

/ritzau/