Det er ikke sket i de seneste to årtier, at et hold har vundet mesterskabet tre sæsoner i træk i de store amerikanske sportsgrene NFL, NHL, MLB, MLS, NBA og WNBA.
* Det seneste hold til at præstere tre mesterskaber i træk var basketstjernerne fra NBA-holdet Los Angeles Lakers anført af Shaquille O'Neal og Kobe Bryant og trænet af Phil Jackson i årene fra 2000 til 2002.
* Inden da vandt baseball-holdet New York Yankees tre mesterskaber i træk fra 1998 til 2000, mens basketkvinderne fra Houston Comets vandt fire mesterskaber i træk fra 1997 til 2000 i WNBA.
* Går man længere tilbage førte Phil Jackson som træner også Chicago Bulls med Michael Jordan som den store stjerne til tre mesterskaber i træk to gange (1991-93, 1996-98).
* I NHL er New York Islanders det seneste hold til at vinde mindst tre mesterskaber i træk, da det blev til fire titler fra 1980 til 1983.
* Hvis man tæller sammen, så er det bare seks hold i de største amerikanske sportsgrene, der har præsteret at vinde tre mesterskaber i træk siden 1980 - et spænd på 45 år. Og i NFL er det aldrig sket.
Kilder: AFP, Reuters, nfl.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker