Erling Haaland og Mohamed Salah er to af de manglende stjerner ved VM i Qatar. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Seks spillere fra top-13 ved den seneste Ballon d'Or-kåring mangler ved VM i Qatar - inklusiv de to bedste.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Flere af fodboldspillets allerstørste stjerner mangler, når VM i Qatar bliver skudt i gang i løbet af de kommende dage.
Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar er aktuelle, men til gengæld mangler ikke mindre end seks spillere fra top-13 ved den seneste Ballon d'Or-kåring i oktober.
Herunder følger en oversigt over de seks og et par andre manglende stjerner ved VM.
* Karim Benzema, Frankrig.
Ballon d'Or-vinderen blev lørdag meldt ude af slutrunden på grund af en lårskade. Den 34-årige angriber fra Real Madrid har ellers været i sit livs form i de seneste par sæsoner, og han stod til oprejsning, efter at han missede den franske triumf i 2018 på grund af en konflikt med det franske forbund og landstræneren.
Annonce
* Sadio Mané, Senegal.
Bayern München-stjernen skulle have gået forrest for den forsvarende afrikanske mester, men tidligere i denne uge blev angriberen meldt definitivt ude med en skade. Han blev nummer to i Ballon d'Or-kåringen.
I oktober vandt Karim Benzema karrierens første Ballon d'Or, men på grund af en skade mangler angriberen i Qatar. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
* Mohamed Salah, Egypten.
Den egyptiske talisman misbrugte et straffespark, da Egypten i marts tabte sit playoff-opgør mod Sadio Mané og Senegal om at komme til VM. Liverpool-stjernen er blevet nummer henholdsvis fem, syv, fem og seks i de seneste fire Ballon d'Or-kåringer.
* Erling Haaland, Norge.
Den unge norske angriber, der blev nummer ti ved Ballon d'Or, har fortsat sin himmelflugt i Manchester City med indtil videre 23 mål i 18 kampe for klubben. For Norge scorer han også flittigt, men det var ikke nok til at kvalificere Ståle Solbakkens tropper til VM.
* Riyad Mahrez, Algeriet.
Manchester City-profilen blev nummer 12 i Ballon d'Or-kåringen, men tabte med Algeriet til Cameroun i VM-playoff.
* Sebastien Hallér, Elfenbenskysten.
Elfenbenskysten fejlede i sin VM-kvalifikation, og nummer 13 fra Ballon d'Or-kåringen har desuden ikke spillet siden sit sommerskifte fra Ajax til Dortmund på grund af en tumor i testiklerne.
Annonce
* N'Golo Kanté, Frankrig.
Midtbanedynamoen var en bærende profil, da Frankrig vandt VM i 2018, men misser VM i Qatar med en skade. Franskmændene er i det hele taget hårdt ramt. Ud over Benzema og Kanté mangler også Paul Pogba, Christopher Nkunku og Presnel Kimpembe med fysiske skavanker.
* Marco Reus, Tyskland.
Dortmund-stjernen er skadet og har generelt været uheldig gennem sin karriere. Han missede også den tyske triumf ved VM i 2014 og EM i 2016 på grund af problemer med fysikken. Også angriberen Timo Werner og stortalentet Florian Wirtz misser slutrunden for Tyskland med skader.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde