FAKTA: Vingegaard vinder bjergtrøje som anden dansker
Jonas Vingegaard vinder søndag bjergkonkurrencen i Tour de France, hvis han når over målstregen i Paris. Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard vinder som den anden dansker nogensinde den prikkede bjergtrøje, hvis han kommer til Paris.
Jonas Vingegaard tog et meget stort skridt mod den samlede sejr i årets Tour de France, da han kom først over stregen på 18. etapes sidste stigning, Hautacam.
Sejren gav samtidigt danskeren nok point til at overtage føringen i bjergkonkurrencen og tilmed sikre ham den prikkede bjergtrøje, hvis han når hele vejen over målstregen i Paris søndag.
Det er således blot tre mindre stigninger, der giver bjergpoint i løbet af de sidste tre etaper, og ingen af forfølgerne kan indhente Jumbo-Vismas danske stjerne.
Tyske Simon Geschke får dog lov at køre videre i trøjen, så længe Vingegaard fører samlet og kører i gult.
Vingegaard er den femte dansker i front af bjergkonkurrencen i løbet af Tour de France og den anden danske vinder samlet, hvis han fuldfører.
Her er Vingegaards forgængere:
* 2022: Magnus Cort (7 dage).
* 2012: Michael Mørkøv (6 dage).
* 2007: Michael Rasmussen (8 dage).
* 2006: Michael Rasmussen (4 dage, vandt konkurrencen).
* 2005: Michael Rasmussen (13 dage, vandt konkurrencen).
* 1993: Bjarne Riis (1 dag).
Kilder: Tour de France.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker