FAKTA: VM har 32 hold med for sidste gang inden udvidelse
Den officielle VM-bold er blevet døbt Al Rihla, der betyder "rejsen". Foto: Mohamed Ali Abdelwahid/Ritzau Scanpix
22. udgave af VM i fodbold afholdes i Qatar. Danmarks landshold deltager for sjette gang.
Grupperne til VM i Qatar er blevet fordelt, og det står nu klart, at Danmark skal møde Frankrig, Tunesien samt Peru, Australien eller De Forenede Arabiske Emirater i kampen om at nå videre til ottendedelsfinalerne.
Her kan du blive klogere på slutrunden, der trods stor kritik bliver afholdt i Qatar:
* VM afholdes for 22. gang. Slutrunden begynder 21. november og slutter 18. december. At den afvikles så sent på året, skyldes det særdeles varme klima i Qatar om sommeren, hvor VM traditionelt afholdes.
* Kampene spilles på otte stadioner i Qatar. Qatars størrelse svarer til cirka en fjerdedel af Danmark, så der bliver der ikke langt mellem de forskellige fodboldarenaer. Den største afstand mellem to stadioner i Qatar vil være sølle 55 kilometer.
* VM-bolden i 2022 har fået det officielle navn Al Rihla, der betyder "rejsen". Bolden er produceret af Adidas.
* Danmark er med for sjette gang. Første deltagelse var i 1986, og kvartfinalepladsen i 1998 er bedste danske resultat.
* Med fem titler er Brasilien den mest vindende nation.
* USA, Canada og Mexico er valgt som værter for den kommende VM-slutrunde i 2026.
* Fifa har besluttet at udvide antallet af deltagere fra 32 til 48 fra 2026. Fra om fire år vil 50 procent flere lande derfor være på deltagerlisten end i år.
* I dag er Europa det mest repræsenterede land ved VM med 13 deltagere. Afrika har næstflest hold ved VM med fem deltagere.
* 29 af årets kombattanter er på plads. Følgende tre pladser mangler fortsat at blive fordelt:
- Wales eller Skotland/Ukraine.
- Costa Rica eller New Zealand.
- Peru eller Australien/Forenede Arabiske Emirater. Holdet, der herfra tager en VM-billet, havner i gruppen med Danmark.
* Rusland fik ikke lov til at deltage i de afgørende playoffkampe om en VM-billet, da nationens fodboldlandshold blev udelukket som følge af invasionen af Ukraine.
Kilder: Fifa og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde