Falcao og Atletico udraderer Chelsea
Det kan godt være, at Champions League overskygger Europa League, men det var Atlético Madrid ligeglad med, da spanierne fredag aften i Monaco sikrede sig den europæiske Super Cup-titel med en flot 4-1-sejr over Chelsea.
I den årlige dyst mellem sidste sæsons vindere af de europæiske turneringer dominerede Atletico Madrids Europa League-mestre totalt over de engelske Champions League-sejrsherrer, og i særdeleshed var den colombianske angriber Radamel Falcao i hopla.
Allerede i første halvleg havde Falcao - den ubestridt største stjerne hos Madrid-mandskabet - scoret et vaskeægte hattrick, hvor han ganske enkelt legede med Chelseas ellers så kompakte forsvar.
Et frækt chip til 1-0, en følt bold op i krogen til 2-0 og en sikker afslutning ved 3-0-målet. Falcao kunne det hele. Inden sine tre mål havde Falcao endda haft en afslutning på overliggeren.
Chelsea-spillerne burde ellers have været advaret. Falcao scorede ligeledes hattrick i mandagens 4-0-sejr over Athletic Bilbao i Primera Division. Også i den kamp leverede colombianeren kampens første tre mål.
Efter en times spil nettede den brasilianske forsvarsspiller Miranda til 4-0 for Atlético Madrid, som nu har vundet den europæiske Super Cup to gange i klubbens historie. Første gang var i 2010, hvor klubben også var mødt op som Europa League-vinder.
Et modløst Chelsea-hold, der virkede opgivende det meste af opgøret, fik reduceret til 1-4 et kvarter før tid ved Gary Cahill.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker