Falcao scorer fem mål i Atlético-målfest
Søndag aften er den store fest for Lionel Messi, som har slået Gerd Müllers historiske målrekord. Men der er andre end den lille argentiner, som kan score mål i spansk fodbold.
Radamel Falcao scorede hele fem mål for sin klub Atlético Madrid, som tidligere søndag vandt 6-0 over bundholdet Deportivo de La Coruña i La Liga.
Det er ikke sket i 10 år i La Liga, at en spiller har scoret fem mål i en og samme kamp. Senest var i 2002, da Fernando Morientes scorede fem for Real Madrid mod Las Palmas.
Colombianske Falcao, som også kaldes "tigeren", indtager andenpladsen på topscorerlisten i La Liga efter Lionel Messi.
Atlético Madrid ligger nummer to i tabellen, kun tre point efter FC Barcelona, men FC Barcelona kan øge den afstand til seks point, hvis de vinder over Betis senere søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned