Krisen fortsætter for det tyske håndboldlandshold, der søndag skuffede stort ved at tabe med 24-27 til upåagtede Tjekkiet i holdets første kamp ved EM i Serbien.
Tyskerne snorksov i starten af kampen, hvor tjekkerne i et snuptag bragte sig foran med 9-3.
Den begyndelse kom de tidligere verdensmestre sig aldrig for alvor over, selv om den tjekkiske føring flere gange i anden halvleg blev reduceret til et enkelt mål.
Helt op nåede tyskerne ikke, fordi et hav af tekniske fejl og dårlige skudforsøg skæmmede indsatsen, og i stedet fik Tjekkiet en række "billige" mål i slutfasen mod de stadig mere febrilske favoritter.
Tyskerne er nu under stort pres før møderne mod puljens to øvrige hold, Sverige og Makedonien.
Tyskland blev verdensmestre i 2007, men er siden gået helt bagom dansen på landsholdsniveau.
De to sidste slutrunder, EM i 2010 og VM sidste år, endte med henholdsvis 10.- og 11. pladser, og det fik i sidste ende den legendariske træner Heiner Brand til at opgive ævred.
Men afløseren Martin Heuberger er kommet skrækkeligt fra start i det krævende job. Kampen mod tjekkerne var hans sjette ved roret, og nederlaget var hans femte.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde