Falmet storklub sender Schalke ud af pokalturneringen
Foto: Thomas Peter /Scanpix
Thomas Peter /Scanpix
Den tyske storklub Schalke 04 har fået en skæv start på den nye sæson.
Mandag aften snublede holdet fra Gelsenkirchen allerede i første runde af den tyske pokalturnering, da det blev til et nederlag på 1-2 på udebane mod den gamle østtyske storklub Dynamo Dresden.
Selv om Dresden kan prale af otte østtyske mesterskaber og en stolt historie, burde kampen have været en overkommelig opgave for sidste sæsons nummer tre i Bundesligaen.
Det er nemlig flere årtier siden, Dynamo Dresden kunne præsentere spillere som Ulf Kirsten og Matthias Sammer, og klubben frister lige nu en grå tilværelse i 3. Bundesliga.
Men bakket op af 30.000 tilskuere skabte østtyskerne en kæmpeoverraskelse mod en modstander med VM-spillere som Julian Draxler, Klaas-Jan Huntelaar, Kevin-Prince Boateng og Eric Choupo-Moting i rækkerne.
Hjemmeholdet kom foran efter 25 minutter, da Justin Eilers udnyttede et straffespark, og kort efter pausen fordoblede Nils Teixeira føringen.
Schalke forsøgte desperat at slå tilbage, men det velforberedte Dresden-mandskab var flere gange ved at afgøre kampen endegyldigt på hurtige kontrastød.
12 minutter før tid fik Joël Matip skabt spænding med en scoring på hovedstød, og det skabte en hektisk slutfase for hjemmeholdet.
Ulf Kirstens søn, Benjamin, der vogtede hjemmeholdets mål, holdt dog stand, og dermed blev Schalke den mest prominente taber i pokalturneringens første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker