Efter flere ugers rygter står det klart, at den engelske fodboldspiller David Beckham ikke skifter til Paris Saint-Germain.
- Han kommer ikke til PSG, siger klubbens sportsdirektør Leonardo ifølge AFP.
Det er ifølge Leonardo af hensyn til familien, at 36-årige Beckham ikke skifter til fransk fodbold efter fem år hos Los Angeles Galaxy.
Beckhams kontrakt med de amerikanske mestre udløber 31. januar, men efter nogle samtaler med Paris Saint-Germain har han besluttet ikke at skifte til det franske tophold.
Midtbanespilleren har tidligere spillet for Manchester United, Real Madrid og AC Milan.
I AC Milan var han på korte lejekontrakter, mens den amerikanske sæson havde vinterpause, og her trænede han blandt andet under Carlo Ancelotti, der netop er blevet udnævnt som ny Paris Saint-Germain-træner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned