Fanforening i bestyrelse: Vi har ikke tillid til Jan Bech
Brøndby Supporters Trust har ikke tillid til bestyrelsesformand Jan Bech Andersen efter sag om internetkritik.
Fanforeningen Brøndby Supporters Trust (BST), der har en plads i Brøndbys bestyrelse, skriver på Facebook, at foreningen ikke har tillid til bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.
Derfor er foreningens repræsentant i bestyrelsen, Sune Blom, blev bedt om at meddele bestyrelsen, at BST ikke bakker op om bestyrelsesformanden.
- Men givet de sidste dages begivenheder ser vi ikke nogen fornuftig vej frem med Jan Bech som formand for bestyrelsen, skriver foreningen blandt andet i en lang opdatering.
Der lød andre toner fra Jan Bech Andersen onsdag, da han forklarede sig på et pressemøde, hvor han meldte om opbakning fra en enig bestyrelse.
- For mig er det ikke skrevet i runesten, at jeg skal være formand, men jeg har bestyrelsens og medarbejdernes opbakning, og det forholder jeg mig til, sagde Jan Bech Andersen ved den lejlighed.
Sagen er kommet frem, efter formanden har skrevet negativt om tidligere træner Thomas Frank, tidligere sportsdirektør Per Rud samt en række Brøndby-spillere.
Bech Andersens indlæg er skrevet på et internetforum for Brøndbyfans under brugernavnet "Oscar".
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker