Fans fra PSG og Dinamo Zagreb slås inden kamp
Tilhængere fra Paris Saint-Germain og de kroatiske mestre fra Dinamo Zagreb var i slåskamp mandag aften.
De to klubber tørner sammen tirsdag aften i den franske hovedstad i Champions League-turneringen.
24 personer blev anholdt, og en kroatisk fan er kommet slemt til skade, meddeler fransk politi ifølge AFP.
I søndags udtalte den franske indenrigsminister, Manuel Valls, at Dinamo Zagreb-fans havde fået rejseforbud ind til Frankrig for at undgå, at "personer og ejendomme kom noget til".
Valls vurderede, at der var stor risiko for, at der ville opstå uroligheder, hvis fans fra begge klubber var i nærheden af hinanden.
Kroatiske myndigheder informerede Valls om, at omkring 150 til 200 voldelige Zagreb-tilhængere fra gruppen "Blue Bad Boys" havde meldt deres ankomst til kampen, selvom de ikke havde billetter.
Som konsekvens af det var der oprettet et rejseforbud ind til Frankrig for kroatiske fans fra 5.-7. november.
Omkring 80 PSG-tilhængere blev nægtet indrejse til Kroatien, da de to klubber spillede mod hinanden i Zagreb i sidste måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde